Bryllupper

Bryllupsdagen er en særlig dag, hvor den eneste bekymring bør være, om man nu har husket ringene eller om begge parter endelig giver og får det bedste “ja” i verden. Det er netop sådan en dag, vi stræber efter at give vores brudepar og deres gæster.

Mad i København

Fra egne bryllupper – samt styringen af et utal af andre – ved vi, hvor meget planlægning og logistik betyder for, at dagen bliver perfekt.

Vi kan hjælpe med alt (bortset fra det før-omtalte “ja” …), hvad enten det gælder bordplan, invitationer, maden (og selvfølgelig bryllupskagen), brudekjole, morning suit, brudepigekjoler, online gaveliste med eget gæste-login, transport til og fra kirke eller bestemmelse af stedet, der skal danne rammen om jeres store dag.

Vi ser ikke os selv som blot endnu en leverandør. Vi ser os selv som en del af hele processen, så vi sammen kan være sikre på, at alle detaljerne er på plads til den store dag.

Vi kan selvfølgelig også tage hensyn til individuelle allergier (for eksempel skaldyr, gluten, nød, laktose) samt vegetarer eller veganere.

Vi har samlet et solidt team af samarbejdspartnere, herunder blandt andet Næsseslottet, hvor vi har afviklet en række utroligt smukke bryllupper.

Se fotos fra brylluppet